Ida Sand

ADHD & nervesystem

Jeg fik selv ADHD-diagnosen for tre år siden, efter over et årti som kropsterapeut. Det ændrede måden jeg forstår mit eget liv — og den måde, jeg arbejder med andre.

Mønster, ikke diagnose

Jeg kalder det helst et ADHD-mønster. Ikke fordi diagnosen er uvigtig — den åbnede en dør for mig — men fordi mange mennesker genkender sig selv i de her mønstre uden nødvendigvis at have et stempel. Og de fortjener også at undersøge det.

Vi kigger på ADHD som om der er noget galt med noget. Det ved jeg ikke om jeg er enig i. Der er ting der er svære, helt klart. Men der er også en risikovillighed, en evne til hyperfokus og en intensitet, som der har været brug for så længe mennesker har eksisteret.

Hvad der sker i kroppen

Dopamin er ikke et belønningsstof — det er en motivator. Det er det signalstof, der gør, at du rejser dig op, handler ind, laver aftensmad og rydder op. Når forsyningen er lav, ender du med at jagte hurtig belønning i stedet for at kunne foretage dig de kedelige ting.

Det skaber et mønster mange kender: du kan have syv klienter uden problemer, men når du kommer hjem kollapser du. Du er på overarbejde hele dagen og i frys om aftenen. Udefra ser det velfungerende ud. Indefra er der ikke benzin til at købe ind.

Nervesystemets trapper

Nervesystemet har lag — fra kollaps og frys forneden, gennem kamp/flugt og stress i midten, til en balanceret og afslappet tilstand øverst. Med ADHD-mønstre bliver du ofte kastet rundt mellem de yderpunkter på en anden måde. Fra præstation til kollaps, uden mellemregning.

Vagusnerven er hovedforbindelsen i det her system. Den sender signaler op og ned som en elevator — og bekræfter eller afkræfter hele tiden, om du er tryg eller utryg. Når den er presset, bliver den ved med at sende fare-signaler, også når der ikke er nogen fare.

Kropsterapi og ADHD

Jeg har selv brugt kropsterapi som turpas til Tivoli — store forløsninger der føltes fantastiske, men ikke skabte varig forandring. Faktisk forstærkede de mine ubalancer, fordi nervesystemet ikke var med på idéen.

Nu arbejder jeg anderledes. Jeg lader nervesystemet gå først. Hvis dit åndedræt ikke kommer længere ned, presser jeg det ikke. I stedet finder vi den lille bevægelse, du faktisk kan tage med dig ud i verden og øve dig i. Det er langsommere. Men det holder.

Hvad du selv kan gøre

Hvis du har ADHD, har du også et ansvar. Ikke som en dum hat du skal bære — men som en mulighed. Der er ting, der bygger dopamin op naturligt:

Det handler ikke om at noget er galt med dig. Det handler om at forstå, hvad dit system har brug for, og begynde at levere det.

Om medicin

Jeg har selv brugt ADHD-medicin. Den løser ikke dine problemer — men den kan give dig adgang til en baseline, du ikke vidste eksisterede. Og hvis du har en stærk kropsfornemmelse, kan du bruge medicinen i stedet for at den bruger dig.

Kropsterapi og medicin kan arbejde sammen. Jo finere du er i din sansning af dig selv, jo mere kan du fornemme hvad medicinen faktisk gør ved dig.


Lyt med

Kropsterapi og ADHD — Manuvision Podcast

Min personlige fortælling om ADHD-diagnosen, nervesystemet og hvordan jeg arbejder med det på briksen.

Lyt på manuvision.dk →